Infrastruktur- og anlægsprojekter

Se aktuelle større og mindre infrastruktur- og anlægsprojekter f.eks. vejarbejde og ombygninger.

Aktuelle anlægsprojekter

Herunder kan du se en oversigt over igangværende og kommende anlægsprojekter udført af Randers Kommune.

Vær opmærksom på, at mindre projekter som fx. lapning af huller og lignende ikke er omfattet af listen.

Etablering af Ny Havnevej

Projekt omfatter bl.a. etablering af vej og ombygning af kryds ved Clausholmvej. 

Ny Havnevej skaber vedadgang til den nye Randers Havn og bliver den nye adgangsvej til genbrugspladsen, pantstation og Romalt. Vejen får også på sigt betydning for Klimabroen og realiseringen af Flodbyen Randers. 

Anlægsperiode: 2021-2024.

Ombygning af krydset Grenåvej/Århusvej/Brotoften

Projektet omfatter ombygning af signalanlæg, krydsudformning og etablering af nye heller.

Projektet vil bl.a. forbedre trafiksikkerheden for lette trafikanter og forbedre fremkommeligheden for trafikanter fra Brotoften.

Anlægsperiode: Sommer 2024

 

Øvrige projekter udført af andre end Randers Kommune

Det er ikke kun Randers Kommune, der udføre arbejde på vejene. En del af vejene i kommunen er fx statsveje, og disse vedligeholdes af Vejdirektoratet. Forsyningsselskaberne Verdo og Vandmiljø Randers arbejder også ofte på steder, der kan påvirke trafikken.

Herunder kan du finde informationer om større og længerevarende anlægsprojekter udført af andre end Randers Kommune.

Ombygning af tilslutningsanlæg og etablering af støjskærm langs E45

Vejdirektoratet ombygger tilslutningsanlæggene <43> Sdr. Borup, <40> Randers C, <39> Randers N samt nogle af vejene omkring tilslutningsanlæggene langs E45. Samtidig etablerer Vejdirektoratet samkørselspladser på strækningen og en støjskærm langs østsiden af motorvejen ved Helsted mellem Randers C og Randers N.

Anlægsperiode: 2022-2025.

Læs mere om projektet på Vejdirektoratets hjemmeside