Åbne vidder med udsigt over Gudenådalen og Randers Fjord. Bløde bakker med opdyrkede marker - lys, luft, natur og landsbyer med en rig kulturhistorie. Sådan er landdistrikterne omkring Randers. Landsbyerne ligger jævnt spredt og der er mange - omkring 90 - alle med hver deres særlige placering, historie og befolkning.
Bosætning
Det skal være attraktivt at bosætte sig og leve i Randers Kommunes landsbyer. Her er det højt til loftet og kort til naboen. Sammenhold og lokalt initiativ skal danne grundlag for udvikling, som borgerne føler ejerskab og ansvar for.
Kontakt til Landdistriksservice
Telefon: 2057 3090
E-mail: landdistriktsservice@randers.dk
Vores landsbyer ligger tæt i landskabet. De er særlige fordi de udgør koncentrerede bymæssigheder i et ellers åbent og vidtstrakt landskab. I landområderne er der bl.a. mulighed for målrettede indsatser mod dårlige boliger, som kan skabe rum for ny bebyggelse, der styrker sammenhængen og forskønner landsbymiljøet. Men også mere omfattende fornyelsesplaner efter reglerne i byfornyelsesloven er mulige at realisere. Der er mulighed for byforskønnelse, anlæg af stier og torve eller indretning af tomme driftsbygninger til for eksempel småerhverv eller boliger.
Boligby
Landbruget er ikke længere landsbyernes eksistensgrundlag, selv om de historiske rødder ligger her. Mange landsbyer står overfor en udfordring, fordi de i fremtiden primært vil fungere som boligbyer. Hvordan sikrer man det gode naboskab, historien og sine rødder, samtidig med at man sikrer udviklingsmulighederne?
Gårdudvikling
Gårdtransformationer som Syvager i Lem og Skjødtgården i Vestrup, er rigtig gode eksempler på hvordan landsbyer styrkes med øget tilflytning, gennem et varieret boligudbud, samtidig med at landsbyernes karakter bevares og styrkes. Særligt natur- og kulturhistoriske kvaliteter kan dyrkes og gentænkes, så f.eks. overflødige landbrugsbygninger eller erhvervsbygninger kan transformeres og finde nye funktioner som boliger, erhvervslokaler, fællesfaciliteter eller lignende.
En række landsbyer arbejder allerede med at lave udviklingsplaner, der kan fungere som en guide for lokalområdets udvikling. En udviklingsplan gør der muligt at beskrive og diskutere idéer og holdninger til den lokale udvikling.
Landdistriktsudvalget er sat i verden for at styrke bosætning, erhverv og turisme i Randers Kommunes landsbyer og landdistrikter.
Udvalget råder bl.a. over landsbypuljen, hvorfra der løbende bevilliges midler til projekter i landdistriktet.
Udvalget holder hvert andet udvalgsmøde ude i landsbyerne, så bor du i en by, har en virksomhed eller er der noget helt tredje du syntes Landdistriktsudvalget skal komme ud og opleve, så kontakt Landdistriktsservice på landdistriktsservice@randers.dk.
Landdistriktsservice er en enhed, der skal hjælpe borgere i kommunens 89 landsbyer med at realisere udviklingsprojekter. Teamet består af medarbejdere fra fire forskellige afdelinger i Randers Kommune. Netop de forskellige fagligheder skal medvirke til at give et kvalitetsløft i de udviklingsinitiativer borgere i landsbyerne gerne vil arbejde med.
Landdistriktservice kan hjælpe dig med:
- At finde vej i den kommunale administrationen
- At få kvalificeret sparring i forhold til udviklingen af dit projekt
- At få hjælp, råd og vejledning omkring fundraising til dit projekt
- At få hjælp og vejledning til udarbejdelse af din landsbys egen udviklingsplan
Vil du have fat i Landdistriktsservice?
Så kan de kontaktes på: 2057 3090 eller landdistriktsservice@randers.dk
Nyhedsbrev for landsbyer og landdistrikter
Vil du gerne holdes opdateret om landdistriktsudvikling i Randers Kommune? Løbende inviteres til arrangementer der er relevante for landdistrikterne? Eller have invitationen til næste års konference?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og se tidligere udsendte nyhedsbreve her.
Randers Kommune har information der bl.a. henvender sig til borgere i kommunens landdistrikter og landsbyer. Den information er samlet her.
Foreninger og foreningsliv i Randers Kommune
Randers Kommunes foreningsportal, med oplysninger om og til foreninger.
Det sker i Randers
Eventsekretariatets hjemmeside for arrangementer der finder sted i Randers Kommune.
Planlægning i Randers Kommune
På planafdelingens hjemmeside kan der findes information om f.eks. lokalplaner, landzonetilladelser, arkitekturpolitik og meget andet.
Landsbyregistrering 2011
Landsbyregistrering 2011 er et katalog med beskrivelser af samtlige 86 landsbyer i Randers Kommune.
Kommuneplan
Den gældende kommuneplan for Randers Kommune.
Webkort
Her kan informationer fra bl.a. kommuneplanen ses på kort og luftfotos.
Byggegrunde
Her finder du information om de byggegrunde kommunen har til salg.
Bredbånd
Her finder du information om kommunens arbejde med udbredelsen af bredbånd.
Giv os et praj
Her har du mulighed for at give Veje og Trafik besked om fejl og mangler.
Finansiering; hvor, hvordan og til hvad kan vi søge penge?
Der findes en række fonde og puljer, der kan søges til finansiering af projekter. Mange fonde og puljer kan man finde oplysninger om på Nettet. Men man skal være klar over, at det er et (tids)krævende arbejde at søge midler. Derfor er det en god idé, at fordele arbejdet på flere personer.
I kan finde information om en række fonde, deres primære formål og vejledning til ansøgning. Nedenfor finder du information om både offentlige og private støtteordninger.
Randers Kommune afholdt d. 6. november 2018 en kursusaften om fundraising - du kan se præsentationer fra dagen her.
Der er guides til alt - lige fra planlægning og fundraising til udvikling og afholdelse af aktiviteter og faciliteter.
Her er også en guide til at skrive en pressemeddelelse og hjælp til markedsføring.
Tag et kig og bliv inspireret.
Randers Kommune har udarbejdet en vejledning til skiltning af lokale seværdigheder i Randers Kommune, udenfor Randers by.
Vejledningen beskriver reglerne for opstilling af skilte på forskellige placeringer.
Vejledningen er primært målrettet landbrug, virksomheder,overnatnings- og salgssteder.
Randers Kommunes Landdistriktsudvalg bevilgede i 2017 kr. 50.000 til en produktion af korte portrætfilm om landsbyerne i Randers Kommune.
Randers Kommune rummer masser af hyggelige og virkelystne landsbyer. Landdistriktsudvalget ønsker at skabe fokus alt det gode ved landsbyerne gennem 10 små film, som skal fortælle om hver sin by - og fortælle den gode historie om lokalsamfundet til f.eks. potentielle tilflyttere.
Arbejdsfordelingen har været, at kommunen har sørget for koordination og produktion i samarbejde med en lokal filmproducent. Filmene har været flittigt vist og delt på sociale medier, og landsbyerne er glade for dem.
Ikke to landsbyer er ens og det der kan lade sig gøre ét sted, kan ikke nødvendigvis lade sig gøre et andet. Derfor kan vi godt glædes ved og lade os inspirere af andre lokalsamfunds opfindsomhed og kreativitet. Her er samlet en række eksempler på helt forskellige udviklingsprojekter, drevet af lokale kræfter.
Fremtidsforsker Birthe Linddal fortalte ved Randers Kommunes Landdistriktskonference 2019 om det gode liv på landet.
Attraktioner - start og markedsføring af en mindre turistattraktion
Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter, har lavet en vejledning om start og drift at turistattraktioner.
Genanvend Gården
Inspiration til bevaring og genanvendelse af gamle gårde, der ofte er en vigtig del af landsbyernes historie og struktur.
Håndbog i projektudvikling
Når landsbyen mangler et nyt sted at mødes, når kulturen har brug for fysiske rammer at udfolde sig i, eller bygningsarven skal bevares, formidles og bruges på nye måder, så er frivillige ildsjæle – ofte i samarbejde med kommunen – gerne de første til at tage fat. Initiativlysten blomstrer i Danmark og skaber liv og livskvalitet i nye og gamle bygninger og kulturmiljøer overalt. Ny håndbog fra Realdania tilbyder viden og værktøjer til udvikling af konkrete og bæredygtige projekter.
Udvikling af Landsbyer - en værktøjskasse
Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Lokale eksempler
Det er altid godt at lade sig inspirere og motivere af andres succes og eksempler. Det gælder også Landsby- og landdistriktsudvikling.
Hvad har vi og andre haft succes med og hvad kan vi lade os inspirere af?
B&B i Udbyhøj
Total afstresning? Så kom til Udbyhøj og bo i vores B&B som ligger et stenkast fra vandet. Dejlige naturoplevelser, uanset om du kommer i bil, på cykel eller på vandretur. Hel lejlighed helt for dig selv med egen indgang og terrasse. Velkommen.
Bodil Cramer tager imod i døren i det, der engang var Udbyhøj Kro. Igennem de sidste seks år har hun og ægtefællen Søren omdannet den gamle kro, nu Udbyhøjbo, til fire fine, funktionelle lejligheder. Førstesalen er beboelse for parret selv, og gennem de sidste fire år er gradvist skabt tre lejligheder i underetagen til bed and breakfast, som ikke lader meget tilbage at ønske: Alle har eget køkken og bad og terrasser med udsigt til havn og fjord.
"Vi har haft en forrygende sæson i år. Lejlighederne har været godt booket fra maj til midt i oktober - med gæster så langt væk fra som Australien, Østrig og Holland. Det har været en stor opgave at nå at gøre klar mellem bookningerne, da der ofte har været ud- og indtjekninger samme dag, men også rigtigt hyggeligt at møde så mange tilfredse gæster," fortæller Bodil Cramer.
Ferielejligheder
Selvom der skulle og stadig skal gøres en del ved den gamle kro, har ægteparret Cramer ikke et øjeblik fortrudt, at de i 2011 sagde farvel til villa og ligusterhæk i Romalt og flyttede til Udbyhøj. End ikke vintermørke, regn og rusk kan slå skår i glæden, når man har første parket til fjord, hav og lystbådehavn.
Udbyhøjbo er underlagt nogle regler som Airbnb og Bed and Breakfast. Det betyder blandt andet, at man ikke må kalde lejlighederne for ferielejligheder. Det kommer derfor kommer ofte bag på gæsterne, at de ikke skal dele faciliteter med nogen, men har en komplet lejlighed med eget køkken, bad og terrasse til rådighed. Den største lejlighed er på 120 kvadratmeter, mens de to mindste er på ca. 50, fortæller Bodil Cramer.
Giv tid
Da både Bodil som Søren er på arbejdsmarkedet - hun som vægtkonsulent hos Sense og han som it-mand hos ProInfo - er det ikke altid, de har været hjemme til at tage imod gæsterne:
"Jeg kan se af de evalueringer, som gæsterne giver os efter opholdet, at folk helst vil hilse på og ikke bare finde nøglen under måtten, når de ankommer. De sætter pris på den personlige modtagelse, så det prøver vi på at leve op til i den udstrækning, at det kan forenes med vores arbejde," slutter Bodil Cramer.
Hun tilføjer, at bed and breakfast gæsterne i Udbyhøj spænder vidt: Fra et ældre ægtepar som flyttede ind et halvt års tid, fordi deres hus var brændt over håndværkere fra Polen, som boede der et par måneder til vennepar, familier med børn eller pensionister, som er på oplevelsesrejse rundt i landet.
Øster Velling - vi kan
Vi har ikke altid kunnet… Før I tiden kørte vi konceptet ”sådan har det altid været, og sådan skal det blive ved med at være”. Med den holdning var det svært at ændre på det mindste, komme med nye ideer osv. VI havde en dårlig økonomi, hvilket begrænsede mulighederne utroligt, hvis vi skulle have lavet bare det mindste. Folk blev frustrerede og gik ud af bestyrelsen, fordi de ikke kunne komme igennem med deres ønsker...
Af bestyrelsen for Øster Velling Forsamlingshus
Dengang var det ikke frivilligt at sidde i bestyrelsen. Folk blev udpeget…
Forandringen starter, da vi beslutter kun at have frivillige i bestyrelsen. Ingen bliver tvangsvalgt.
I 2008 får vi sat ord på, hvad det egentlig er, vi vil med forsamlingshuset og vores by. Vores projekt ”Magneter i Øster Velling”. Projektet giver retningslinjerne for, hvad der arbejdes efter. Det giver ro, da vi alle ved, hvor vi skal hen.
Respekt
Et godt samarbejde i bestyrelsen er førsteprioritet. Det nytter ikke, at man ikke kan tale om tingene, danner kliker og kører folk ud på et sidespor. Der skal være plads til, at man ”brænder en sikring” - og kan komme videre derefter uden at der er dårlig stemning. Ordet RESPEKT er essentielt. Respekt for at ikke alle kan yde lige meget, og at man ikke kan vide alt om alting.
En bestyrelsen, der fungerer, udstråler udadtil en begejstring, som smitter af på alle, man kommer i kontakt med.
Samarbejde giver begejstring og ro
Med et godt samarbejde i bestyrelse skabes ro og dermed rammen for at kunne starte større projekter. Når man kører store projekter, er det vigtigt at have struktur og en detaljeret arbejdsplan. Man skal være 100% forberedt til møder med fondene, banken og andre samarbejdspartnere. Det kræver mange timers arbejde af de ansvarlige i bestyrelsen, og er man ikke villig til at give disse timer, skal man ikke kaste sig ud i det.
Vi har altid kunnet søge kommunen til renovering osv., men vi har altid skullet yde krone for krone, hvilket - når man ikke har mange penge - sætter store begrænsninger. Vores to store projekter ”Landsbyen i naturen” og ”Den Globale IT-Landsby” har vi kun turdet gå i gang med, fordi vi har haft begejstring og ro.
God sparring med koordinatorer
Og så har vi formået at få en rigtig god sparring med medarbejdere hos Randers Kommune. Landdistriktskoordinator Line Marie Sørensen, Mette Riisager hos LAG Randers-Favrskov og flere andre. Vi tror på, at sparringen har været så givende, fordi vores sparringspartnere har fornemmet, at vi havde troen på os selv og var velforberedte på opgaverne.
Succeskriteriet er hygge
Vi kommunikerer meget med Øster Velling og omegn via Facebook, hjemmeside og nyhedsbreve. Vi fortæller om alt, hvad vi laver, og vi gør alt for at få begejstringen til at brede sig.
Vi forsøger at lave så mange arrangementer som muligt. Her har vi ændret succeskriteriet fra ”hvor mange der deltager” til ”hvor meget folk hygger sig”. Det betyder blandt andet, at vi ikke aflyser pga. deltagerantal. Det drejer sig i det hele taget meget om, hvilken tankegang man har. ”Positiv” skal være dit primære ord.
… og en god bankforbindelse
Den største udfordring i lokalsamfundene/forsamlingshusene er økonomi. Oftest kører man kun med små overskud, så skal der ske noget ekstraordinært - såsom at få nyt tag eller lignende - er man nødt til at skulle søge penge i fonde.
I Øster Velling har vi været heldige at have en fantastisk bankforbindelse, som troede på vores projekt og gav os en kassekredit, som kunne lægge pengene ud, indtil projektet er færdigt og pengene kommet ind fra fonden. Men ikke alle er så heldige.
Set i bakspejlet vil den eneste ting, vi ville ændre ved vores projekt være, at vi skulle søge lokalsamfundet om økonomisk støtte fremfor at have en kassekredit. Det allerbedste ville dog være, hvis kommunen kunne gå ind og mellemfinansiere, så renteudgiften, der er betragtelig ved store lånebeløb, kan undgås.